Html

• Html-sproget:

Blev opfundet af to medarbejdere hos CERN-atomforskningsinstituttet i Geneve, Schweiz. Tim Berners-Lee var hovedmanden. Formålet var at give forskerne på instituttet et simpelt markup-sprog, som de kunne bruge til at dele deres forskningsresultater via internettet.

Html er baseret på SGML, Standard Generalized Markup Language, som er en international standard til opmærkning af tekster, så de kan præsenteres på forskellige fysiske enheder. SGML opmærker en tekst som f.eks. overskrift, brødtekst, lister og lignende men fortæller intet om hvordan f.eks. overskriften skal se ud. Udseendet bestemmes af den enhed teksten præsenteres på. Samme tekst vil derfor kunne se meget forskellig ud fra enhed til enhed. Det var oprindeligt heller ikke meningen at html skulle gøre meget ud af udseendet.

• Html 1.0:

Denne udgave af html blev skabt før W3C, The World Wide Web Consortium, for alvor var etableret og html 1.0 blev derfor ikke formelt specificeret. Html 1.0 indeholdt ikke mange formateringskoder f.eks. kunne man ikke vælge baggrundsfarve eller baggrundsbillede. Man havde heller ingen indflydelse på hvilken font teksten var skrevet med. Alle hjemmesider lignede derfor hinanden meget med samme grå baggrund, blå tekst-links og times roman som font.
Billeder skulle være gif-formatet men de fleste hjemmesider indeholdt ingen billeder. Html 1.0 blev kun brugt i Mosaic og Lynx (Lynx var kun tekstbaseret og virkede under UNIX).

• Html 1.1:

Denne version af html blev skabt af folkene bag Netscape og skulle understøtte de ting deres browser kunne. Der var ikke så mange browsere at vælge imellem og det blev almindeligt at tilføje egne koder, der understøttede de funktioner man lagde i browseren.

• Html 2.0:

I denne version af html kom flere formateringskoder til som f.eks. baggrundsfarve. Det blev muligt at lave formularer i begrænset omfang, så brugeren kunne indtaste data, som administratoren af hjemmesiden kunne gøre brug af. Tabeller blev også en del af html 2.0.
The World Wide Web Consortium blev dannet mellem version 1 og 2 med Tim Berners-Lee som leder og html 2.0 blev formelt specificeret. Det forhindrede dog ikke udviklerne af browserne i at tilføje deres egne koder.

• Html 3.2:

Version 3.2 fik en del flere formateringskoder som designerne kunne bruge til at styre udseendet af indholdet på hjemmesiden. 3.2 indeholdt også understøttelse af CSS 1 (Cascading Style Sheet level 1). Tanken med CSS er at lægge formateringen her og strukturen i html men da browserne ikke understøttede CSS særlig godt var CSS ikke så anvendelig. Det blev derfor formateringskoderne i html, designerne måtte bruge for at få indflydelse på en sides udseende.
Frames var ikke en del af 3.2 men browserudviklerne indførte alligevel understøttelse af frames for at tilgodese kravet fra hjemmesidedesignere om bedre mulighed for at bestemme over sidernes udseende.

• Html 4.0:

Hidtil havde udviklingen af html givet flere og flere formateringskoder og trukket html længere væk fra den oprindelige tanke om et markup-sprog, der strukturerede indholdet og en præsentation, der lå hos den enhed html-siden blev præsenteret på. Formålet med html 4.0 har været at vende tilbage til den oprindelige idé om at adskille struktur og præsentation (udseende). Derfor er de fleste formateringskoder taget ud af html og lagt over i CSS.

• Html 4.01:

Den seneste udgave af html er 4.01 som er en mindre revidering af version 4.0.

• Fremtidige html-versioner:

W3C arbejder i øjeblikket på en version 5 selvom W3C efter version 4.01 havde planer om ikke længere at udvikle på html men derimod erstatte html med xhtml (Extensible Hypertext Markup Language) men flere af de større browserudviklere Apple, Opera og Mozilla havde andre ideer og begyndte i 2003 i fællesskab (Web Hypertext Application Technology Working Group, forkortet WHATWG) på at udvikle en webstandard, der bedre tog højde for at hjemmesider indeholder meget andet end html, f.eks. video, lyd, animation.
I september 2007 gik W3C og WHATWG sammen i én arbejdsgruppe og arbejder fortsat på at skrive specifikationerne af HTML5. Det seneste udkast (draft) fra W3C´s er fra d. 9. januar 2009. Specifikationen indeholder to varianter af samme kodesprog: den traditionelle html betegnet HTML5 og en XHTML variant betegnet XHTML5.

Samarbejdspartner

Seneste nyheder: